Hvordan du skaber din indre alphahan og gør den synlig i dit liv. Scoretips fra AdamBraff.dk
Hvorfor du ikke kan have et inner game uden et outer game
Man sender ikke en bokser i ringen mod Mike Tyson, uden at han har haft en eneste træningskamp. Man sender ikke en soldat i kamp, uden at han har prøvet at affyre et våben.
Derfor sender man heller ikke en nybegynder inden for pick-up hen for at score en topmodel; i hvert fald ikke med forventning om succes. Ligesom med næsten alt vi lærer her i livet kræver det øvelse, øvelse, øvelse før du bliver god til det.
Du er derfor nødt til at komme ud på jagtmarken og øve dig i at ignorere din frygt, at bruge din stemme og dit kropssprog, finde de rigtige knapper at trykke på hos kvinden og gøre din egen personlighed kongruent med din indre alfahan.
Det er ude i marken, hvor du finjusterer dine evner og finder ud af, hvordan du bedst tiltrækker kvinder. Det er simpelthen umuligt at have et inner game uden at have et outer game. Lige meget om en person har læst alt, der findes om emnet, er det næsten sikkert, at han ikke får succes på sit første scoretogt.
Til gengæld er der en stor fordel ved at øve sig i at tiltrække kvinder, frem for at træne til at blive bokser eller soldat. Som sagt er det en dårlig idé for en nybegynder at kaste sig i ringen med Tyson. Derimod kan du sagtens gå hen til verdens smukkeste kvinde og øve dig lige meget, hvilket niveau du befinder dig på. Du får hende næppe med hjem, men du risikerer heller ikke at lide varig hjerneskade, medmindre hun står med armen om sin rocker-kæreste. Det kan med fordel betale sig at undersøge dette på forhånd.
Du må forberede dig på at de teknikker, der vil blive beskrevet i dette kapitel kræver øvelse og finjustering, før du virkelig kan mærke resultaterne; men derefter går det også hurtigt. Det er en rigtig fed ”aha oplevelse”, når du en dag lige pludselig får gjort alle tingene helt rigtigt og kvinden tryllebindes af dig. Et af Adam Braffs yndlingscitater er ”fake it till you make it”.
Når du i starten af din træningsproces går ind på barer med hovedet højt og et stort smil, så du ligner en selvsikker mand, der har sex med smukke kvinder hver nat, føler du muligvis, at du er en rigtig plattenslager. Men jo længere du bliver ved med at lade som om, jo mere naturligt vil det føles, og pludselig begynder kvinder at reagere på det, og så er det hele pludselig sandt.

Ved du ”What Women Want”?
Kvinder er forskellige, men de er alle kvinder. Der er emner, der deler vandene mellem dem, ting, der skaber rygende uenighed, men også punkter, hvor de fleste kvinder er på samme side. Jo bedre kendskab man har til kvinder, og jo mere man udforsker disse smukke skabninger, desto lettere vil man kunne fornemme og forudse, hvad der vil tilfredsstille den pågældende kvinde, som man er i selskab med. Og jo gladere du gør hende, desto gladere vil hun blive for dig, og desto gladere vil hun tilstræbe at gøre dig.
Drømmekvinden venter ikke nødvendigvis om det næste hjørne. Og hvis hun gør, er det langt fra sikkert, hun ville opfatte dig som drømmemanden – indtil videre. Men der venter kvinder om de fleste hjørner, og de er alle kærkomne muligheder, for at lære kvinder generelt, og dig selv specifikt, bedre at kende.
3 hurtige råd til at finde ud af ”What Women Want”
1. Spørg, lyt og lær.
Snak åbent om hvad kvinder tænker, føler, ønsker og tænder på med folk omkring dig. Dine venner er et oplagt sted at starte. Del succeser såvel som fiaskoer. Man kan lære meget af begge dele. Snak også med veninder og i det hele taget kvinder i din hverdag, som du ikke har noget romantisk eller erotisk investeret i. De vil helst sikkert elske, at du spørger og gerne dele ud af guldkornene.
2. Trial and error.
Prøv dig frem, og gør det med oprejst pande. De fleste topscorere i alverdens top fodboldklubber har skudt forbi et utal af gange, men det er træningen, der har hjulpet dem på vej til en langt bedre scoringsprocent. Det er vigtigt, at du lærer af dine fejl og ikke bare forsøger at glemme dem og komme hurtigt videre. Øvelse gør mester.
3. Tankelæseren.
Mel Gibson får i filmen What Women What på uforklarlig vis evnen til at høre, hvad kvinder tænker. Det giver ham en kæmpe indsigt, hvilket han blandt andet bruger til at bliver en ”sex-gud”, som en kvinde i filmen kalder ham, fordi han kan høre, hvad hun ønsker, han skal gøre ved hende i sengen. For almindelige dødelige er der en variant, som er guld værd med den (eller de) rette kvinde(r). Når det bliver hedt med en kvinde, og I skal til at smide tøjet, så skru ned for tempoet, bed hende lukke øjnene og forestille sig, at hun drømmer. Bed hende om at dele drømmen med dig, så hun fortæller dig alt, hvad der sker i drømmen på en måde, så du kan gøre, røre, kysse og kæle præcis dér og på den måde, hun drømmer om.
Lær mere om hvad kvinder vil have på vores berømte scorekurser her
Bedste Hilsen
Adam Braff